Ejner Nielsens jolle

 

 

Forsiden

Ejner Nielsens jolle

Pram fra Orø

Hans Olsens jolle

Mikaelsems hus

Om denne hjemmeside

 

Har tilhørt fisker Ejner Nielsen, Orø

Bygget af skibsbygmester Larsen, 1901

Opmålt og tegning af Chr. Nielsen

Oplysninger af konservator og bådebygger Chr. Nielsen vedr. Frederikssundjolle fra Orø. Opmåling nr. 25. Frederikssundjolle, bygget 1901 af skibsbygmester Larsen til fisker Ejner Nielsen, Orø, pris 125 kr. (Opmålt 1952 på Orø).

Længde: 16' 9" = 5,26 m. Bredde: 6' 9" =.2,09 m. Højde: 2' 5" = 0,76 m.

Jollen er brugt til fiskeri på Isefjorden, torske-, tunge- og ålefiskeri samt som bundgarnsjolle til røgtning af garn. Den har smukke og slanke linier og er en god sejler.

Byggemåde: Jollen er klinkbygget med klædning af ½ eg. Stævne og køl 2 1/4" eg. Over essingen ligger et ringdæk af fyr understøttet af egeknæ og indvendig afsluttet med en 1 1/4" x 1 1/2" egekarm. På dækket udvendig ligger en platessing, der hviler på dæk og fenderliste.

På dækket for står en lille bedding til fortøjning og støtte for spryd. Sprydet hviler over stævnen, hvor det styres af en jernbøjle. Agter har jollen 2 pullerter som støtter løjbommen til storskødet. Jollen har dam, 2 faste tofter samt for og agter en løs tofte.

Rigningen: Jollen er rigget med kragesejl, storsejl med løs sprydstage, topsejl, fok og klyver. Farver: I bunden kultjæret - over vandet grå - fender, essing, dæk og karme grønne - tofter og langrem grå - banje og klædning blanktjæret. Jollens dybgående ca. 2 fod.