Kalfatre fribord og bund - vinteren 2002
Bå
Når Saxon sejler et frisk kryds pibler vandet ind flere steder. Mistanken om at kalfatringen har set bedre tider er bekræftet. Jeg har kradset den ud forskellige steder, og den har mistet al spændstighed. Derfor skal de nederste bord, dele af fribordet og bordenes anlæg mod agterstævnen og forstævn kalfatres.
Under vandlinien bruger jeg tjæret hør, over vandlinien bomuld i små revner og tjæret hør i de store.
Nåterne skal renses i bund
Det mest trælse ved kalfatring er at rense nåterne mellem bordene. Især når de som på Saxon er blevet proppet med alskens meget hårdt fugemateriale. Til at rense nåterne har jeg lavet mit eget værktøj. Der er et billede af det her til højre.
Nåderne varmes med varmluftpistolen, så er det nemmere at få den gamle kalfatring ud. Stikprøver hist og her viser, om den gamle kalfatring er dårlig. Bomuld blir sort, men det tjærede hør er sværere at vurdere. Sammenlign det gamle udkrads med ny - der skal være spændstighed i materialet, ellers virker det ikke.
Sno det dobbelt
Det tjærede hør (eller den hvide bomuld) får man i store "garnnøgler", hvor fibrene ikke er tvundet til tråd endnu. Fibrene er samlet i tykke tråde. Man skal nu tage sådan et stykke "tråd", folde det dobbelt og sno det, så det ligner et lille stykke reb. Men tykkelsen skal passe til den revne, som skal kalfatres. Derfor må man skille tråden ad og prøve sig frem, ind til det snoede får den rigtige tykkelse. Øvelsen kommer hurtigt.
Så er det ellers bare at banke kalfatringen ind. Til det bruger man et jern, der har en tynd rille hele vejen på tværs. Hvis bordene sidder tæt, kan det være nødvendigt at skille dem en smule fra hinanden, det bruger man et bredt men ganske tyndt jern til. Pas på, bordene må jo ikke tage skade!
Nogle gange er revnen mellem bordene for smal til, at jernet med rillen kan komme ind, og så må man banke kalfatringen på plads med et tyndt jern uden rille.
Man banker med en træhammer. Der findes fint værktøj specielt udviklet til opgaven, men en trækølle af den slags
Mønje på kalfatringen, kit til at lukke med
Når værket er slået i bund, maler man inde i nåden med jernmønje. Før brugte man blymønje, men det er forbudt i dag. Derefter spartles der med linoljekit eller tjærekit. Brug gerne en kit, der er tilsat lidt bivoks for at forhindre at kittet blir hårdt.
Klik på billederne, så blir de store.
Her er den ydre revne mellem bordene ca. to mm, gammel kalfatring er renset ud, ny er lagt i og der er afsluttet med en gang jernmønje.
Med dette jern slås kalfatringen tæt. Jernet har en rille på tværs. Tegningerne er fra George Buchanans bog "The Boat Repair Manual".
Forskellige jern, de bredde og tynde jern er til at åbne smalle nåder.
Sådan holder man jernet - bomulden eller det tjærede hør holder man med en finger.
Øverst: Når der er behov for mere værk kan man lave sådan nogle "hængere" og tvinge den ekstra mængde ind.
Nederst: Før og efter at værket er slået ind på plads.