Ny strækfisk - vinteren 2003/4
Bå
Mellem bjælkevæger og dæk
Saxon er bygget sådan, at bjælkevægeren går en tomme under dækket. Mellem dækket og bjælkevægeren er der i forskibet og agterskibet lagt egetræ ind som langsgående forstærkninger. Disse kaldes strækfisk. Strækfisken fungerer som horisontal afstivning af dækket og stiver samtidig det øverste bord af og fordeler kræfterne fra belastningerne, f.eks. dæksgennemføring for skødeskinner. Strækfisken er skruet ned i bjælkevæger og dæksbjælker.
Metoden bruges ikke på alle både, for ulempen er bl.a., at der kan dannes fugtlommer. En fjerdel af de gamle strækfisk var også punktvist angrebet af råd. Det er betydelig bedre at placere strækfisken under bjælken, så den er skruet sammen med bjælkevægeren (det gøres inden det øverste bord monteres) og skruet op i bjælken. Johan Anker benyttede denne metode på sine meterbåde. Men jeg valgte at beholde konstruktionen som den var, og satser på at få det ny dæk helt tæt, så der ikke bliver nye fugtlommer. Derfor har jeg fremstillet ny strækfisk.
Til formålet har jeg igen brugt eg som er knap en tomme tykt. Der er savet og stemt ud til dæksbjælker, spanter, svøb og røstjern. Derefter skrues strækfisken på plads. Inden det, har jeg linoliebehadlet hvert stykke gentagne gange. Selv om eg ikke er sugende på overfladerne, ville endestykkerne godt optage linolien. Til sidst blev de strøget med 4 gange Epifanes fernis.
Strækfisk er som næavnt ikke nogen almindelig konstruktion, men de findes bl.a. på Johan Ankers 6mR, Oui Oui, som er under renovering hos KAS i København. Her står betegnelsen "strækfisk" i Ankers originaltegning.
Strækfisken ved røstjernene er grovtilpasset og skal prøves.
Her er strækfisken kommet ned på sin plads, men endnu ikke skruet fast..
Strækfiskene ligger hjemme på gulvtæppet og ser fine ud efter fire gange fernis.