Om kragejoller
Kragejollen kaldes af nogle for Danmarks nationalbåd. Bådtypen var næsten enerådende som fiske- og lodsfartøj i mange år i farvandene indenfor Skagen. Bådene varierede noget fra egn til egn, men for den typiske kragejolle var der 5 karakteristika, her citeret fra Bent Aares forord til Danske Lystfartøjer gennem 100 år:
1. Båden var klinkbygget
2. Båden var spidsgattet med roret hængslet på agterstævnen
3. Båden havde stor bredde fra ræling til ræling med en smallere vandliniebredde
4. Båden havde en buttet stævn med udfalden bov, der kunne sparke søerne væk
5. Båden havde lille dybgående
Mange benyttede sprydrig, og det er formentlig den særlige rig med topsejl, fok og klyver, som er årsag til navnet Kragejolle. Efterhånden vandt gaffelriggen frem på de lidt større både. Sprydriggen er særdeles nem på mindre både, men mere kompliceret, når båden er stor.. Oprindelig var der også kun indenbords ballast, men fra omkring 1870 begyndte man så småt at bolte ballasten udvendig på kølen, ofte kombineret med indenbords.
Bådene fra Frederikssund
Nogle bådebyggere fik ry for at være særlig heldige med deres kragejoller. Blandt dem var en række bådebyggere i Frederikssund. De udviklede en særlig velsejlende type, der efterhånden fik navnet Frederikssundsjollen - i dag er den mere kendt som Lynæsjollen. Der var ikke tale om en jolle i en bestemt størrelse, men derimod om såvel små som større fartøjer, som alle havde den samme skrogform fælles. Spray er bygget af en af disse navnkundige bådebyggere i Frederikssund, Julius Poulsen.
I hovedværket om dansk lystsejlads, Hvide Sejl, 1947, er der et kapitel om Frederikssundsjollerne. Her nævnes Spray sammen med kragejollen Gram som eksempler på jollernes egenskaber som kapsejladsbåde:
"Ved KDYs første kapsejlads Sjælland Rundt i 1893 vise den (Gram) sine overlegne egenskaber og tog ærespæmien, ligesom den i øvrigt blev en berømt og frygtet kapsejler, der deltog i mange stævner landet over. En anden Frederikssundsjolle, "Spray", bygget af Julius Poulsen til havnemester Bonde i København, gjorde sig også bemærket og sejler vistnok endnu".
.
.
.
.
To fine tegninger af kragejoller fra Andreas Laursens bog Danske Lystfartøjer gennem 100 år (Høst & Søn).
Illustration af typisk kragejolle fra bogen Sejlbåde i Danmark,.Klik på billederne og se dem større.
Illustration fra bogen Hvide Sejl - den klassiske Frederikssundsjolle, en båd fra Lynæs til tunge- og sildefiskeri.