Gaffelrig, hvad er det..?
1. Gaffelrig - hvad er det egentlig?
2. Principløsning for den ny rig
3. Dimensioner på mast, bom og gaffel
4. Masten, et kompromis i flere trin
En gaffelrigget båd har et firkantet storsejl, som øverst bæres af en bom. Den sidder med en gaffelklo om masten. Nogle har desuden en bom for neden, andre har ikke bom. Desuden varierer mængden af øvrige sejl alt efter båd- og rigtype. Så det gaffelriggede refererer egentlig kun til storsejlet.
For at blive klogere på gaffelrig har vi haft glæde af gode fagbøger og vigtige input fra et par solide fagfolk.
Bøgerne:
The Gaff Rig Handbook, John Leather
Classic Boat Seamanship, Martin Tregoning.
Sømandsskab for baade m.v., Jens Kusk Jensen
Skenes on Yacht Design
Danske bådtyper, Christian Nielsen.
Fagfolkene:
John Walsted, Fregatten Jylland
Tom Rasmussen, Skibsbevaringsfonden
Gaffelriggen var almindelig i Danmark, selv om den mest almindelig småbådsrig før århundredeskiftet var sprydriggen. Det er en praktisk og nem rig, så længe den er forholdvis lille. Derfor sad på på de fleste mindre brugsfartøjer.
Gaffelriggen kræver en mast, der er rund og lige tyk på hele det stykke, hvor gaffelkloen skal kunne vandre op og ned ad masten. Trykket fra kloen oppe på masten indebærer også, at masten skal være vel bygget og dimensioneret.
Forskellige regionale traditioner har præget gaffelriggen, ligesom det gælder for bådebyggeriet. Det ses i detaljerne, og vi har så vidt muligt forsøgt at finde tidstypiske danske løsninger.
Sejlenes syning ændres også med tiden. I de ældste gaffelsejl er sejldugen syet i lodrette baner, medens de senere syes i vandrette baner. Tidligere brugte man ofte ikke nogen storsejlsbom, men havde storsejlet løst skødet. Så kom bommen, og storsejlet førtes på bommen med løst underlig, senere da rullebommen blev opfundet blev det almindeligt at gør underliget fast til bommen.
De gamle billeder og hvad de viser
Vi har to billeder af Spray fra tiden før 1920. På begge sejler hun med sin gaffelrig. Fra bogen "Hvide Sejl", ved vi, at Spray var en kapsejler. Der står ligefrem, at båden "var frygtet på kapsejladsbanerne". Bådens ejer fra 1957 til 2008, Helge Møller, fandt da også ud af, at Spray i tiden før 1920 gennem flere år var ejet og kapsejlet af sejlklubben Frems formand Peter Holm og hans søn Axel, der senere blev fremgangsrig Dragesejler. Så billederne viser båden med kapsejladsrig, det ene billede er dog et turfoto med mange pinsegæster ombord. Så hvilken rig havde Spray?
Kutterrigget eller Slooprigget
Der er to grundrigninger at gå ud fra: Kutterrig eller Slooprig. Kutterriggen er bygget op om et storsejl og mindst to forsejl, nemlig en fok og et eller flere sejl der føres fra en udrigget bom (klyverbom eller bovspryd). Sloopriggen er baseret på storsejl og ét forsejl, som kan variere i størrelse og som kan føres fra bovspryd. Har båden bovspryd, er det fast monteret og med et stag forrest.Kutterriggen er karakteristisk ved at klyverbommen er løs og kan rigges ind ved hårdt vejr eller i havn, og at klyveren sættes flyvende, altså uden at være gjort fast til et stag.
De gamle fotos viser, at Spray var kutterrigget. Den havde to forsejl, og klyveren ser ud til at være sat flyvende (der er ikke noget klyverstag), ligesom klyverbommen ser ud til at være flytbar.
Hvordan var en gaffel-kutterrig omkring 1900?
Gaffelriggens kerne er det firkantede storsejl båret af gaflen. I gaffelriggens historie blev vinklen mellem gaffel og mast stadig mindre - eller sagt på en anden måde: Gaflen kom nærmere og nærmere masten, og på gaffelriggens sidste udviklingstrin, Gunterriggen, er gaffel og mast næsten parallelle. Logikken var derfor at afskaffe gaflen og bermudasejlet var opfundet. Den danske énbådstype "Maagen" fra århundredets begyndelse blev først bygget med gaffelrig og senere bermudarig. Bådene med bermudarig kunne gå lidt tættere til vinden.
Spray blev fra starten bygget som lystbåd hos bådebyggeriet i Frederikssund. Billederne viser en rig, hvor sejlene er større i forhold til båden end de ville være på én af de mange fiskerbåde af samme skrogtype fra samme værft. På fiskerbådene var storsejl uden bom ofte en fordel - bommen var i vejen og kunne være farlig når der blev arbejdet med garnene. Men storsejlet med bom kan trimmes bedre, så det er oplagt til lystfartøjet.
En
typisk gaffelrig af kuttertype til en båd af Sprays størrelse ville have
et storsejl med bom, en gaffelvinkel i omegnen af 45 grader, et topsejl
med topsejlsstang og evt. en rå til at styre topsejlets underlig. På
mindre topsejl er der kun topsejlsstang. En lille fok som forsejl
suppleret af en klyver sat fra en løs klyverbom.
Der er også sket en udvikling af de enkelte detaljer på riggene gennem tiden. Gaffelkloen af træ blev erstattet af en metalsko, vantskruer af metal fortrængte jomfruer af træ, de løse klyverbomme blev til fastmonterede bovspryd og så videre. Perioden omkring 1900 introducerer netop en række af disse nye opfindelser. Om Spray har haft dem fra starten, ved vi ikke. F.eks. var vantskruer af metal forholdsvis almindelige allerede 1890, men på mange både brugte man alligevel det gamle system med jomfruer. Billederne af Spray fra 1916 viser vantskruer af metal.
Hvordan vi så har valgt at udforme riggen, gør vi mere detaljeret rede for i de enkelte kapitler.
Detaljer fra gaffelrig. Her har sejlet løs fod. Bemærk at bommen har klo, der hviler på en krans om masten. Illustration fra "Sømandskab for Baade..."
For oven: Gaffelriggens betegnelser del 1, fra en lærebog i Kjøbenhavns Amatør Sejlklubs skolebåde, klik på billedet..
For neden: Gaffelriggens betegnelser del 2, fra en lærebog i Kjøbenhavns Amatør Sejlklubs skolebåde, klik på billedet.
